Udover motorcyklen, så er hjelmen nok det vigtigste?
Jeg har brugt lang tid på at finde ud af hvilken hjelm jeg skulle teste i denne sæson. Jeg er ikke så heldig at producenterne bare stiller nogle til rådighed, så jeg skulle vælge en som jeg var rimelig sikker på vil fungere til mit behov.
Valget faldt på en LS2 FF901 ADVANT X Carbon.

Kriterierne var sikkerhed, støjniveau, funktionalitet, design og pris. Hvordan jeg bedømmer den i de kategorier, kommer jeg til lige om lidt.
Jeg har kørt ca. 2.500 km med den, så jeg synes den har fået en fair test.
LS2 beskriver selv deres FF901 sådan her
The most advanced convertible helmet on the market. Made of 100% Carbon fiber, including its 180º rotating chin bar that offers maximum lightness and safety. Perfect for any type of riding and for all weather conditions. Anti-scratch visor prepared for the anti-fog system, Pinlock Max Vision, and drop-down sun visor.
Lad os starte med størrelsen. Jeg valgte en XL (61-62cm) som er tilsvarende min gamle hjelm, og den passer perfekt. Vægten er oplyst til 1600 gram og min køkkenvægt siger 1652 gram inkl. pinlock. Så altså ikke nogen letvægter, men acceptabelt.
Hvad sikkerhed angår, så har jeg ingen planer om at lave en crashtest. Skal vi ikke bare formode at anerkendte producenter som LS2 overholder de krav der er, og generelt er en sikkerhed for god kvalitet og sikkerhed.



Støjniveau
Det er svært at komme med en præcis konklusion på støjniveauet i hjelmen, men jeg vurderere det som tilfredsstillende. De test du finder på YouTube hvor de har testet Db, score den da også i top blandt sammenlignelige konkurrenter i samme prisklasse.
Design og funktionalitet

På disse parameter scorer den topkarakter. Jeg valgte LS2 Carbon udgaven fordi jeg synes det er en flot hjelm. FF901 ADVANT X er en flip back hjelm, så du kan roterer kæbedelen om i nakken og kører med den som en åben hjelm. Dette synes jeg er en fin feature, men dette er selvfølgelig ikke for alle.
Det har været fedt på de varme dage, at kunne åbne hjelmen helt op når man cruiser gennem byer, eller skal ind og tanke.
Hjelmen har indbygget solbrille, plads til intercom, god ventilation som man kan forvente i en hjelm som denne.
Pris
Prisen er kr. 3.495,- hvilket jeg synes er en rimelig pris for full carbon hjelm med de funktioner som ADVANT X har.
Om LS2
LS2 Helmets blev grundlagt i 1990 af Arthur Liao i Heshan, Kina.
Navnet “LS2” er en forkortelse for “Liao System 2”, som er virksomhedens navn.
I 2007 blev LS2 lanceret globalt med hovedkontor i Barcelona, Spanien, og debuterede på EICMA-messen i Milano, Italien. Siden da har LS2 etableret sig som en førende producent af motorcykelhjelme, distribueret i mere end 125 lande og anerkendt for sin innovation, kvalitet og engagement i motorsport.
