Det kan kræve lidt overvindelse at møde op i en klub, hvor man ikke kender nogen. Hvor skal man henvende sig? Hvilket niveau forventes der? Og er der overhovedet plads til en ny i fællesskabet?
Det gælder i fodboldklubben, cykelklubben og på motocrossbanen. Selvom interessen for sporten er der, kan usikkerheden være nok til, at det første besøg bliver udskudt.
Derfor begynder arbejdet med et stærkt klubfællesskab allerede, før et nyt medlem træder ind ad døren. Det starter med den information og de mennesker, man møder online, og fortsætter med velkomsten, træningen og samtalen bagefter.
Gør det nemt at være den nye
Klubbens faste medlemmer ved som regel, hvor de skal parkere, hvem der har nøglen til klubhuset, og hvordan en almindelig træningsaften foregår. For en ny er selv de små ting ukendte.
En kommende motocrosskører kan eksempelvis være i tvivl om udstyr, mulighederne for at prøve sporten og om, hvem der tager imod på banen. En forælder vil måske gerne vide, hvor man kan opholde sig under træningen, og hvordan klubben introducerer børn til sporten.
Her kan en enkel side med information til nye medlemmer gøre en forskel. Den bør besvare de spørgsmål, folk typisk stiller før deres første besøg:
- Kan man komme og prøve, før man melder sig ind?
- Hvad skal man selv medbringe?
- Er der aktiviteter for begyndere?
- Hvad koster det at være med?
- Hvem skal man kontakte, og hvor møder man op?
Skriv gerne navnet på den person, der tager imod, og vis et billede. Det er lettere at møde op, når man på forhånd ved, at man skal spørge efter Thomas eller Louise.
Den digitale introduktion skal følges op i klubben. Hvis hjemmesiden lover en god velkomst til begyndere, skal nogen også have tid til at vise dem rundt og forklare, hvordan tingene fungerer.
Lad hjemmesiden være klubbens fælles holdepunkt
I mange klubber ligger informationerne spredt. Træningstiderne står på hjemmesiden, en ændring er annonceret i en Facebook-gruppe, og tilmeldingen til sæsonafslutningen findes i en beskedtråd.
Det kan fungere for dem, der følger med hver dag. Men det gør det sværere for nye medlemmer og for dem, der har været væk et par uger.
En overskuelig hjemmeside til en sportsklub kan samle kalender, kontaktoplysninger, medlemsinformation og praktiske forhold ét sted. Dermed får klubben et fast udgangspunkt for sin kommunikation, som både medlemmer og frivillige kan henvise til.
Sociale medier er velegnede til billeder, dialog og påmindelser. Hjemmesiden kan rumme de oplysninger, man skal kunne finde igen. Når et arrangement bliver delt på Facebook, kan opslaget eksempelvis linke til en side med tidspunkt, adresse, pris og tilmelding.
Det kræver også, at nogen har ansvar for at holde oplysningerne opdaterede. Fordel gerne opgaven mellem få personer med klare ansvarsområder, så kalenderen og kontaktoplysningerne ikke afhænger af én frivillig.
Vis menneskene bag klubben
Resultater, placeringer og sportslige ambitioner har deres plads i klubbens kommunikation. Men de fortæller ikke hele historien om, hvordan det er at være medlem.
For en ny kan det være mindst lige så interessant at se, hvem der hjælper begyndere, hvem der står for kaffen, og hvordan en almindelig træningsdag ser ud.
Et kort portræt af en frivillig eller en fortælling fra et nyt medlem kan gøre klubben mere genkendelig. Det behøver ikke være en stor produktion. Et billede og nogle få spørgsmål kan være nok: Hvordan kom du i gang? Hvad var du usikker på? Hvad får dig til at komme igen?
I en motorsportsklub kan man eksempelvis fortælle om mekanikeren, der hjælper med de første justeringer, eller familien, der bruger søndagen på banen. Det giver et bredere indtryk af klublivet end billeder fra podiet alene.
Vis også gerne hverdagen mellem de store begivenheder. Klargøring af banen, oprydning efter et arrangement og en pause ved klubhuset er en del af det fællesskab, medlemmerne faktisk deltager i.
Skab plads til samvær omkring sporten
Træningen giver medlemmerne en fælles interesse og noget at mødes om. Men under selve aktiviteten kan mulighederne for at lære hinanden at kende være begrænsede. Man er koncentreret, opdelt efter niveau eller på vej videre til næste øvelse.
Derfor er tiden omkring sporten værd at prioritere.
Fælles morgenmad før en træningsdag, kaffe bagefter eller en grillaften kan give anledning til samtaler på tværs af alder og erfaring. Det samme kan en arbejdsdag, hvor medlemmerne hjælper med at vedligeholde klubbens faciliteter.
Gør aktiviteterne lette at deltage i. En ny behøver ikke starte med en hel weekendtur. En invitation til at blive en halv time efter træningen kan være en mere overskuelig indgang til det sociale liv.
Klubbens erfarne medlemmer har en særlig mulighed for at åbne fællesskabet. En kort præsentation eller et “kom og sæt dig her” kan betyde meget for den, der står lidt alene.
Gør det overskueligt at hjælpe til
Frivillige kræfter får klublivet til at fungere. Alligevel kan det være svært at få flere til at melde sig, hvis opgaverne er uklare.
“Vi mangler hjælpere” fortæller ikke meget om, hvad man siger ja til. “Vi mangler to personer til at hjælpe ved indgangen lørdag fra klokken 10 til 12” er lettere at tage stilling til.
Små, afgrænsede opgaver kan give flere mulighed for at bidrage. Det kan være at tage billeder, hjælpe med parkering, bage en kage eller gøre klar til et arrangement. Ikke alle har tid til en bestyrelsespost, men nogle kan godt give en hånd et par timer.
Sørg for, at der er en tydelig kontaktperson, og at nye hjælpere får en ordentlig introduktion. Følg også op med en tak. Det viser, at indsatsen bliver set, og giver en god anledning til at invitere vedkommende med igen.
Hold kontakten mellem aktiviteterne
Klubfællesskabet kan godt have liv mellem klub- eller træningsaftenerne. En kort mail med kommende aktiviteter eller billeder fra weekenden kan hjælpe medlemmerne med at følge med.
Kommunikationen fungerer bedst, når den gør næste skridt tydeligt. Skal man tilmelde sig? Svare på en besked? Møde op på et bestemt tidspunkt? Skriv det klart, og gør det nemt at handle.
Tænk også på medlemmer, som ikke bruger Facebook eller følger alle beskedtråde. Vigtige oplysninger bør være tilgængelige gennem de kanaler, klubben har aftalt at bruge, så deltagelse ikke kræver, at man konstant holder øje med sin telefon.
I motorsporten kan perioder med færre aktiviteter desuden bruges til eksempelvis værkstedsaftener, foredrag eller planlægning af den kommende sæson. Det giver medlemmerne en anledning til at ses, selvom der er længere mellem dagene på banen.
Følg op på den første oplevelse
Når et nyt medlem har været med første gang, er en kort opfølgning en god mulighed for at holde kontakten. Spørg, hvordan det gik, om der er noget, personen mangler svar på, og om vedkommende har lyst til at komme igen.
Svarene kan samtidig gøre klubben klogere. Måske var det svært at finde indgangen. Måske var introduktionen god, men det var uklart, hvilket hold man skulle fortsætte på.
Brug de erfaringer til at forbedre både informationen online og modtagelsen i klubben. Så kan næste nye medlem få en lettere start.
Et stærkt fællesskab vokser gennem de mange små handlinger: en hjemmeside, der besvarer spørgsmålene, en person, der tager imod, og en invitation til at blive lidt længere efter træningen. Det er her, interessen for sporten får mulighed for at udvikle sig til et tilhørsforhold til klubben.
