Hvor besværligt er det egentlig at gøre sin motorcykel klar til vinteropbevaring?

Det afhænger helt af hvem man spørger. Der findes rigtig mange gode råd, men er du ny motorcyklist, og er det måske endda første gang du skal sætte din motorcykel til vinteropbevaring, så har vi lavet denne tjekliste til dig.

Nederst i artiklen kan du se en video med gode råd til hvordan du gør din motorcykel klar til vinteropbevaring.

Fyld tanken helt op

Som det sidste inden du kører din motorcykel i garagen, fylder du tanken helt op. Det modvirker rust og dannelse af kondens i tanken. Det er en god ide at bruge Oktan 100 (E5), da det indeholder mindre sprit en Oktan 95 (E10).

Du skal dog være opmærksom på at kvaliteten af benzinen vil blive væsentlig forringet over tid. Så du kan vælge at tomme tanken og hælde frisk benzin på, eller bruge en benzinstabilisator.

Liqui Moly Benzinstabilisator . kr 85,- hos Pitboxen.dk

Vask din motorcykel grundigt

Giv den en grundig vask, med en god autoshampoo eller lignende produkt, som er beregnet til vask af bil eller MC. Når den er vasket, er det vigtigt at den bliver helt tør, så der ikke er noget der står og ruster.

Vi anbefaler en Muc-Off Pressure washer som kan bruges på til motorcykel, bil, campingvogn og cykler.

Så køb et vaskeskind af god kvalitet, til at tørre den af med, og vær særlig opmærksom omkring bremseskriver og bremsekaliber, da der hurtig kan dannes rust, hvis de er fugtige.

Skift olie/oliefilter

Næsten uanset hvor mange kilometer du har kørt i sæsonen, så kan det være en god ide at få skiftet olie og oliefilter. Det koster ikke meget at skifte, og så ved du, at du starter på frisk olie til hver sæson.

Væsker

Det er faktisk en god ide at skifte alle væsker. Så gå din MC igennem, og få skiftet kølervæske og bremsevæske, så er du sikker på det er frisk til sæsonstart.

Stil din MC tørt og ikke for koldt

En motorcykel skal stå tørt og gerne et sted hvor der ikke er for store temperatursvingninger. En opvarmet garage er det allerbedste, men mindre kan også gøre det.

Sørg for at det ikke er et fugtigt lokale, og køb et overtræk til den, så den ikke samler en masse støv og skidt henover vinteren.

Det gør ikke så meget at den står køligt, bare temperaturen er konstant, og ikke svinger en hel masse, da det er med til at danne kondens.

Løft dækkene fra gulvet

Har du plads og mulighed, så køb et par løftebukke, til at hæve dækkene fra gulvet. Alternativt så kan du flytte lidt på den en gang imellem, så den ikke står samme sted med dækket hele vinteropbevaringen igennem. Sørg også for at dækkene er pumpet op til maks tryk.

https://www.xlmoto.dk/mc-tilbehor/mc-tilbehor_c90/loftebukke–transportstande_c98

Lad batteriet op

Tjek batteriet med jævne mellemrum, og sørg for at at lade det op, så det ikke står og falder sammen.

Køb gerne en batterilader (F.eks. denne Optimate 3), så du kan lade batteriet med jævne mellemrum

Betal dig fra det hele!

Har du ikke plads, lyst eller mulighed for selv at vinteropbevare din motorcykel? Så er der heldigvis andre muligheder. Spørg hos din lokale MC forhandler, eller i en af de mange Facebook grupper.

Videoguide til vinteropbevaring

Poul fra Pitboxen.dk har lavet denne video, som forklarer og giver dig gode råd til hvad du skal gøre ved din motorcykel før vinteropbevaring.

Video fra Pitboxen

Billede: https://muc-off.com/

Forfatter

Redaktør & motorcyklist på XMOTO

Skriv en kommentar