Royal Enfield – Skal, skal ikke?

Royal Enfield har måske ikke så lang en historie i Danmark, men er faktisk et af de ældste og mest legendariske motorcykelmærker i verden. Royal Enfields historie og dedikation til håndværk og kvalitet har skabt en unik arv inden for motorcykelkulturen.

Men det er også et mærke der deler vandene! Du kan læse mere om historien bag Royal Enfield senere i artiklen, men ganske kort for dem der ikke ved det, så er Royal Enfield oprindelig et Engelsk mærke, som producerede deres første motorcykel i 1901 – Altså for mere end 100 år siden.

I midten af 1990’erne måtte de stoppe produktionen af motorcykler i England, og Royal Enfield bliver i dag produceret i Indien. Netop deres klassiske retrostil har gjort dem til et kæmpe hit i Indien, men er nok også årsagen til at de ikke var så populære i Europa op gennem 00’erne og 10’erne.

Royal Enfields popularitet på det europæiske marked ser dog ud til at vende, og det er hovedårsagen til at vi overhovedet skriver denne artikel.

Er man til det klassiske look og cruiser stil, så er det svært ikke at have stødt på billeder og videoer af den nye 2023 udgave af en af deres klassikere – Super Meteor 650. Den ser ud til at have taget europa med storm, og selvom vi desværre ikke har haft lejlighed til selv at prøve den endnu, så får Super Meteor 650 overvejende rosende ord i de reviews vi har set.

Super Meteor 650 (2023)

Ved første øjekast, ser Royal Enfield Super Meteor 650 ud til at være en ret lækker cruiser. Nu er design jo en smagssag, så dette er bare vores umiddelbare mening. Skriv en kommentar til artiklen og fortæl hvad du synes om Super Meteor 650?

Super Meteor har et meget klassisk look, og kommer i 7 farver, og en udgave med sissybar og vindskærm. Meteor fås også i en 350cc udgave, men 650cc er altså den største version af Super Meteor.

Prisen for Super Meteor 650 ligger på ca. 105.000 kr.

Specifikationer (Super Meteor 650)

Super Meteor 650 - 2023

Inden vi går videre, så lad os lige få nogle fakta og specifikationer på plads. Som navnet antyder, er der tale om en 650 (648) cc motor på 2 cylinder (parallel twin), som yder 47 hk (52nm). Tanken rummer 15,7 liter, hvilket skulle give brændstof nok til god lang cruiser tur (Den er opgivet til 22 km/l).

Der er monteret en “upside down” forgaffel, som skulle give en behagelig og afbalanceret dæmpning, hvad enten du kører motorvej, små snoede landeveje, eller en tur rundt i byen.

Super Meteor 650 er bygget i en klassisk retrostil, men med den nyeste teknologi. LED lygten giver et godt lys, så du sikkert kan cruise solnedgangen i møde. Instrumenteringen er en blanding mellem analog og digital. Speedometeret er analogt, men du har benzinmåler, gearindikator og andet relevant info digitalt i midten af instrumenteringen.

Super Meteor vejer 241 kg og med en sædehøjde på 74 cm, får du en cruiser med god siddehøjde for de fleste.

MotorSOHC luft/Olie kølet parallel twin
Kubik648 cc
Gear6 speed
Hestekræfter47 hp
Moment52 nm
StarterElektronisk
BrændstofIndsprøjtning (Benzin)
Forgaffel43 mm “upside down” med 120 mm vandring
bagdæmperTwin shocks – 101 mm vandring
Forbremse320mm single skive med 2 stemplet kaliber
Bagbremse300mm single skive med 2 stemplet kaliber
Fælge (For/bag)19″ / 16″
Dæk (For/bag)100/90-19 / 150/80-16
Sædehøjde74cm
Tankkapacitet15,7 liter
Vægt241kg
PrisKr. 105.000,-

Læs mere om Royal Meteor på www.royalenfield.com

Royal Enfield forhandler i Danmark

Jylland

Classic-Bike
9575 Terndrup
www.classic-bike.dk

Aros Speedshop
8230 Åbyhøj
www.arosspeedshop.dk

ProATV
9300 Sæby
www.proatv.dk

Fyn

Motorcykel Garagen
5700 Svendborg
www.motorcykelgaragen.dk

Sjælland og Øerne

Buchberg MC Service
4200 Slagelse
www.buchberg-mc.dk

København’s Motorcykel Center
2625 Vallensbæk
www.kmc-center.dk

Se mere på www.proatv.dk

Royal Enfield Tripper

Royal Enfield Super Meteor 650 instrument

Lad os lige blive ved instrumenteringen et øjeblik, for Royal Enfield har lavet en Tripper, som er standard på Super Meteor. Den sidder separat til højre for speedometeret og forbinder direkte til din telefon via Bluetooth, og kan bruges som simpel navigation.

Nogle gange har man brug for mere detaljeret GPS navigation, men ofte kan man nøjes med simpel vejvisning, og her ser Tripper ud til at være en fin løsning. Når du ikke bruger den til navigation, kan den vise klokken.

Royal Enfield Super Meteor Tripper navigation

Historien bag Royal Enfield

Tidlige År

Royal Enfields historie går tilbage til det 19. århundrede, nærmere bestemt til 1893, hvor George Townsend og Robert Smith grundlagde firmaet i Redditch, England. De startede med produktion af cykler, men begyndte hurtigt at eksperimentere med motordrevne maskiner.

I 1901 introducerede de deres første motorcykel, som var drevet af en Minerva-motor. Denne begivenhed markerede starten på Royal Enfields rejse som producent af motorcykler.

Fun Fact: I 1993 producerede Enfield India verdens første og eneste diesel motorcykel, som blev kaldt noget så sigende som Enfield Diesel. Det var en meget brændstof økonomisk 350 cc motorcykel bygget på deres bullet ramme.

Militærhistorie

Under begge verdenskrige spillede Royal Enfield en vigtig rolle ved at levere pålidelige motorcykler til de allierede styrker. Deres pålidelighed og robusthed gjorde dem populære blandt soldater og berømte for deres præstationer i krigen.

Efter krigen fortsatte Royal Enfield med at producere motorcykler, og i 1955 begyndte de at eksportere til USA, hvilket hjalp med at etablere mærket internationalt.

Kultstatus og Legendariske Modeller

I løbet af 1950’erne og 1960’erne blev Royal Enfield kendt for nogle ikoniske modeller som Bullet, som stadig er populær og produceres den dag i dag. Disse motorcykler blev symbolske for eventyr og frihed, og de har opnået en nærmest kultstatus blandt motorcykelentusiaster.

Nedgang og Genoplivning

Desværre oplevede Royal Enfield i 1970’erne og 1980’erne en nedgang i popularitet på grund af stigende konkurrence fra japanske motorcykelproducenter. I midten af 1990’erne stoppede produktionen i England, men i Indien fortsatte mærket med at producere motorcykler.

I begyndelsen af 2000’erne gennemgik Royal Enfield en bemærkelsesværdig genoplivning, primært drevet af efterspørgsel i Indien og andre nye markeder. Deres fokus på retrostil og klassisk design appellerede til en ny generation af motorcyklister.

I dag er Royal Enfield fortsat en stærk spiller på markedet for klassiske motorcykler, og mærket har en global fanbase. Deres seneste modeller bevarer den karakteristiske retrostil, samtidig med at de integrerer moderne teknologi og pålidelighed.

Royal Enfield har uden tvivl efterladt sit præg på motorcykelhistorien og fortsætter med at inspirere og tiltrække motorcyklister over hele verden.

Nysgerrig på mere, så besøg www.royalenfield.com

Author

Redaktør & motorcyklist på XMOTO

1 Comment

  1. Kim Mortensen Reply

    Der er her i foråret åbnet en forhandler på Lolland i en lille landsby mellem Sakskøbing og Nykøbing Falster. Byen hedder Rarsted.

Write A Comment