d. 06. juni 2026 / Hadsund (Jylland)
Lørdag d. 6 juni fylder vi gågaden i Hadsund med motorcykler og viser dem frem for gæster og handlende.
Der er opsamling i Randers, Hobro og Lundby krat, hvorfra der laves fællestur til gågaden i Hadsund, hvor vi parkerer et par timer, og viser vores motorcykler frem, nyder en kold øl, vand og måske lidt at spise til lyden af livemusik.
Hadsund Handel giver gratis kaffe & kage til alle motorcyklister, og der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. Der vil være arrangeret live musik, så saml dine venner og hjælp os med at fylde gågaden med motorcykler.
Aalborg: Afgang fra Lundby Krat kl. 10.00 (Hadsund Landevej 430, 9260 Gistrup)
Randers: Afgang kl. 10.00 (Føtex, Mariagervej 175, 8920 Randers NV) Der køres over Mariager til Hadsund
Hobro: Afgang kl. 10.15 (Mødested: EuroWind, Mariagervej 58, 9500 Hobro). Der køres syd om fjorden til Hadsund
Mariager: (Afgang ca. 10.30) Dem der kommer fra Hobro og Randers mødes og kører samlet fra "rastepladsen" på Fjordgade i Mariager.
Ankomst til gågaden: Vi ankommer ca. kl. 11.00 og kører samlet op i gågaden (Storegade, 9560 Hadsund)
Vi håber alle vil tilbringe et par hyggelige timer i gågaden i Hadsund. Kl. 13.00 er arrangementet slut.
Tilføj træf/arrangement til kalenderen